Lokalområde
Søhøj Park er beliggende kun 500 m fra Ølstykke Station og diverse butikker, supermarkeder, apotek, flere fitnesscentre, spisesteder m.v. på Rådhus Allé. Desuden er der Biblioteket, Pay & Play golf og et lægehus som naboer.
Der er 1 skole, Søhøjskolen i gåafstand samt to planteskoler og Udlejre Kirke.
Lige på den anden side af Frederikssundsvej ligger Ølstykke Stadion med svømmehal, idrætshal, tennishal, badmintonhal samt fodboldbaner. Udendørs tennisbaner er beliggende i skoven nord for stationen.
I forlængelse af stadion ligger genbrugspladsen.
I samme korte afstand, men i Ølstykke Øst ligger Ølstykke Kirke samt Bryggertorvet med en hel række supermarkeder, butikker, motionscenter og solcenter.